Vestsjællands Idrætsefterskole søger en engageret deltidslærer til vores outdoorlinje

Er du til outdoor og unge mennesker, så søger vi en outdoorlærer fra 1. september.

På outdoorlinjen arbejder eleverne med alle grene indenfor friluftsliv, der inkluderer vandring, klatring, kano/kajaksejlads, fiskeri, friluftsaktiviteter samt overnatning i det fri.
Vi søger en outdoorlærer som…
  • Kan deltage i 3 ugentlige undervisningstimer af 45 minutters varighed (timerne ligger samme dag), samt timer i dobbeltlærerfunktion på udvalgte dage.
  • Brænder for outdoor, og som har en smittende interesse for alt friluftsliv.
  • Har en anerkendende tilgang til eleverne og interesseret i at have en god relation til unge mennesker.
  • Er interesseret i at have tilsyn (vagt) i efterskolen.

Det er ikke et krav for at søge, men det ville være godt, hvis du er interesseret i at byde ind med et valgfag.

Du vil indgå i et lærerteam sammen med skolens nuværende outdoorlærer.

Du kan glæde dig til at blive en aktiv del af hele efterskolelivet med høj prioritering af fællesskab, trivsel og udvikling. Alle dele medvirker du til at understøtte i forbindelse med undervisning, aften- og weekendtilsyn, og andre inspirerende efterskoleaktiviteter. Det er vigtigt, at du trives med fleksible og skiftende arbejdstider i en foranderlig hverdag, hvor du vil møde livsglade og energiske elever og dedikerede kolleger.

Stillingen er tiltænkt som en deltidsstilling på ca. 50 % frem til 30/6 2026 med mulighed for forlængelse.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem LC og skatteministeriet.
Send din ansøgning, eksamensbeviser og CV via linket https://efterskole.nu/job

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte forstander Charlotte Rersøe på tlf.: 29879780, viceforstander Rasmus Enkegaard på tlf.: 21606186 eller pædagogisk leder Mette Enkegaard på tlf.: 25368154

Ansøgningsfrist: senest fredag d. 14. august kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 34.

Vil du vide mere om skolen og outdoor - så læs på www.efterskole.nu og følg vores linje på instagram på outdoorlinjen.vie
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 14. august 2025
Kontaktperson:
Charlotte Rersøe skoleleder +45 29 87 97 80 cr@vindehelsinge.nu
Lokation:
Vinde Helsingevej 41 4281 Gørlev
Jobagent: Opret jobagent
Vinde Helsinge Friskole,
Vestsjællands Idrætsefterskole

Vinde Helsingevej 41
4281 Gørlev
58 85 91 00
CVR: 57240210